Driv den af i drivhuset
Tips til dig der tænker på nyt hus


Over en million danske haveejere har gjort noget ved vejret. De har anskaffet sig et drivhus. Nogle har gjort det for at dyrke tomater, andre bare for at have et rum af glas, hvor de kan drive den af og nyde udsigten ud til haven vel at mærke uden at skulle give en formue for en egentlig udestue.

Det behøver dog ikke at være et spørgsmål om enten eller, men både og. Er huset stort nok, kan du både drive og dyrke, og vil du både og, skal huset være mindst 10 kvadratmeter.

Vælger du en vægmodel, så vær opmærksom på, at den slags findes i forskellige bredder ofte mellem 140 cm og 200 cm. Jo mere bredde, jo mere plads til havebord og stole.

Mange størrelser
Hvis du kun vil dyrke afgrøder eller blomster, så afhænger størrelsen mere af, hvor meget plads du har til rådighed i haven. Julianas drivhuse findes fra 0,85 m2 med plads til både agurker og tomater og op til 72 m2.

Vælger du et mangekantet næsten rundt hus, kan havebordet stå i midten og planterne ud langs siderne, og så kan du som minimum nøjes med omkring 7 m2
slap af

Et glasklart valg
Et hus af glas er måske så meget sagt. Nogle foretrækker et hus af polyplader frem for glas. Pladerne er effektive, når dyrkning af planter kommer før et klart udsyn. De er bygget i to lag med luftkanaler, og virker som termoruder, og går ikke i stykker som glas. Den isolerende evne betyder jævn varmefordeling og mindre temperaturforskel mellem dag og nat, og da pladerne lader masser af lys slippe ind, samtidig med den direkte solindstråling holdes tilbage, beskytter de planternes celler mod direkte og i nogle tilfælde skadelig indstråling.
Skub til huset
Kvadratmeterprisen på et drivhus svinger en del. De bedste modeller, som Julianas har kraftigere profiler. Det har betydning  i blæst, og når vinen, de tunge tomater eller agurkeplanterne hænges op. På de billige modeller er der også typisk sparet på udstyr som for eksempel vinduer.

Et hus på 8 m2 skal have to oplukkelige vinduer. Du kan selv lavet et fundament af lecablokke eller købe et færdigt af stål. Døren skal du ud af mange gange. Sørg for at den er bred så en trillebør og havemøbler kan gå igennem, og vælg enten en skydedør eller en såkaldt stalddør.