Sæt drivhuset op i efteråret
Der er mange fordele ved at sætte drivhus op nu


 En våd og kold sommer. Sådan har de fleste nok oplevet den danske sommer i år. Vi har fået masser af regn og dermed mindre sol. Det har ikke altid været lige rart at opholde sig ude i haven med mindre, man da er den lykkelige ejer af et drivhus med plads til en stol og et lille havebord. Her har man kunnet sidde og se ud på haven eller på drivhusets planter uanset vejret udenfor. Heldigt for de mange danskere der allerede har fået øje for drivhusets muligheder og fordele.

Af en eller anden grund vælger mange at sætte deres drivhus op i foråret, men der er rigtig mange fordele ved at vælge efteråret.

Varm jord og ekstra rum
Foråret er en travl måned, hvor hele haven skal gøres klar. Efteråret er mere roligt og ved at sætte drivhuset op tidligt på efteråret forlænges sommeren adskillige uger. Både september, oktober ja selv november kan byde på strålende sensommervejr, især inden i drivhuset, mens man udenfor mærker det bindende efterår.

Men der er andre fordele end en lang sommer. Når soklen skal laves, er der ingen frost i jorden. Jorden er endnu varm, og kommer der et hus med glas eller plast over den, skal der meget til, før den overhovedet fryser. En god lun jord kan også udnyttes på andre felter.

Mange af sommerens planter som har stået uden for i krukker og potter, skal om vinteren stå beskyttet. Drivhuset er det ideelle sted, og med en jord der ikke er frosset, er der mange muligheder for at holde på varmen. Især Julianas huse af polycarbonat er varmeisolerende og beskytter man yderligere med noblefolie, vil planterne have meget store chancher for at klare selv en hård vinter.

Drivhuset giver med andre ord et ekstra rum til alt det, man i sommerens løb har samlet sammen, og pludselig skal have plads til. Her i også til havemøbler.
Montage

Mange sætter drivhuset op om foråret, men der er store fordele ved allerede at starte nyt byggeri nu.

God plads til sommerens krukker
Sætter du dit drivhus op om efteråret, skal du ikke vente helt til foråret med at udnytte dit hus til det, der er dets hovedformål.

I september og oktober kan du f.eks. sætte blomsterløg og dermed få et tidligt forår. Læg løgene i store potter, spande eller kasser som fyldes med jord fra køkkenhaven. Jorden skal være porøs og der skal være huller i spanden, så vandet kan løbe af. Grav potterne ned i jorden inde i drivhuset, så står de endnu mere beskyttet. Også nogle af de tidligt blomstrende stauder kan du sætte i drivhus.

Andre planter der er velegnet at sætte ind, så du får tidlig eller lang blomstring er for eksempel lyng, forsytia, du kan så persille, vintersalat, spinat eller blomkål.

I oktober tømmer du de udendørs krukker og graver pelargonier, margeritter eller fuchsia ned.
Tidlige kartofler
Allerede i januar starter du foråret. Sæt grene af japansk kvæde, blodribs, pebertræ eller kejserbusk ind i huset. Stil dem dybt i en spand vand og lad dem stå en uges tid for du gradvis flytter dem ind i din bolig, hvor de hurtigt vil springe ud.

Og så går det ellers løs. I februar planter du tidlige rabarber, som snart vil folde sig og i marts og april, går det endnu stærkere. Inden du ser dig om, er dit drivhus en fordig oase, men naboen der nu først skal i gang med sit hus må vente et par måneder endnu, før han kan følge med.

Men så kan du jo altid invitere naboen ind for at se, hvor langt dine kartofler plantet i plantesætte i februar, marts er nået.